”Kære Susanne. Tusind tak for 10 fantastiske uger i dine hænder.
Det har været hårdt, sjovt, udfordrende. Der har været grin, gråd, sved på panden og så mange spændende nye udfordringer. Du har startet en rejse hos mig som lige er begyndt. En rejse der foregår lige så meget mentalt som fysisk. Jeg glæder mig til at udforske denne rejse endnu mere.

Tak for de redskaber du har givet mig til at arbejde videre selv. Tak for din omsorg og altid store tålmodighed og forståelse for det enkelte menneske.”